Har du prøvet en coach ?

Jeg vil skræddersy mine strategier til dine behov og mål og hjælpe dig med, at opnå ændringer, der passer ind i dit liv som helhed

Par Coaching

Ved coaching går vi ikke op i fortiden. Vi fokuserer på hvor i er nu og hvor i gerne vil hen. Ikke hvordan i er kommet dertil

Foredrag og Workshops

Se listen - Måske er der noget lige for dig !

Forældre Coaching

I forældrecoaching arbejder vi sammen om at ændre de mønster og samværsformer, der skaber negativ stemning og dårlig energi

Skal du skilles ?

Få hjælp til det praktiske, tankerne og til de svære beslutninger.

mandag den 27. januar 2014

7 tips til at undgå, at dine børn bliver stressede

Ligesom voksne, kæmper børn også med stress. Alt for mange forpligtelser, konflikter i deres familier, forventninger og problemer med jævnaldrende, er alle stressfaktorer, der overvælder de fleste børn.

En vis mængde stress er normal, men opleves det over længere tid og i svær grad, kan børn få en del samme symptomer, som hos voksne med stress. Problemet er bare at de ikke er lige så gode til at håndtere det.

Læs i øvrigt mere om symptomer og konsekvenser for børn på Stressforeningenshjemmeside

Nøglen til at hjælpe børn med at håndtere stress er, at lære dem at problemløsning, planlægning og at vide, hvornår de skal sige ja og nej til aktiviteter og forpligtelser.

Hvis du ikke lærer dine børn, hvordan man håndtere stress, kan du risikere at de ”selvmedicinerer” sig med mad, alkohol og måske endda euforiserende stoffer.

Børn vil altid forsøge, at opnå en forbedring af sit psykiske helbred og typisk opnåes det på mindre hensigtsmæssige og usunde måder, så som førnævnte.

Her er 7 tips til, hvordan du kan hjælpe dine børn med, at håndtere og forebygge stress med succes.

1. Undgå overfyldte kalendere
En af de største stressfaktorer hos børn er et overfyldt skema. Idag forventes det af børn, at de kan være opmærksomme i skolen i syv timer, præsterer gode resultater til fodbold, gymnastik eller andre fritidsaktiviteter, komme hjem og lave lektier og så gå i seng, bare for at gøre det hele om igen dagen efter. For mange teenagere forventes det oven i købet også at de får sig et fritidsjob, så de kan lære, at tjene deres egne penge. Men hvornår har de ”slap-af-tid”?

Børn har brug for ”slap-af-tid” for at udvikle sig og vokse. Deres hjerner og organer har brug for hvile. Og de er måske ikke klar over det af selv, så det er vigtigt at du som forælder, kan se når kalenderen er overfyldt.

Jeg vil foreslå dig, at kigge på dit barns tidsplan, for eksempel en uge ad gangen og sikre dig, at der er nok ”slap-af-tid”. Det er et tidsrum på døgnet, hvor du ikke behøver at kigge på uret. Hvor der er tid til at ”trække stikket ud.”
Hvis der ikke er den slags tid i kalenderen, er det din opgave at skabe den.

2. Tid til leg
Det er vigtigt at finde tid til leg. Uden lektier, uden konkurrence, uden forventninger, uden mål. Yngre børn, gør det helt naturligt, men større børn har tendens til at glemme det. Kombiner gerne leg med fysisk aktivitet, som er afgørende for trivsel. Nogle ideer kan være: cykle en tur, kaste med bold, brydning og vandreture.

3. Prioriter søvnen
Søvn er afgørende for alt, fra at minimere stress til, at øge humør til, at forbedre resultaterne i skolen. Hvis dit barn ikke får nok søvn, er det endnu et tegn på at kalenderen er overfyldt.

Læs her hvor meget dit barn bør sove

4. Lær dit barn at lytte til kroppen
Lær dit barn at forstå deres egen krop og fysiologi i forhold til stress. For eksempel kan i sidde i bilen og trykke på gas og bremse, og lytte til motoren. Forklar at vores krop køre ligesom i omdrejninger og atter omdrejninger, og når den er slidt, siger den ”Stop!”

Tilskynd barnet til, at lytte til, hvad kroppen siger. Forklar at det eksempeltvis er normalt for maven at føle sig nervøs på den første skoledag, men hvis maven gør ondt eller de vågner op flere gange med hovedpine, Kan det være et tegn på, at der er for meget gang i den.

5. Administrer din egen stress
Stress er faktisk smitsomt. Når forældrer er stressede, er børnene stressede.
Du har garanteret selv oplevet, hvordan en stresset kollega, for eksempel, kan påvirke dig?

Det er vigtigt, at du selv er afstresset og rolig, hvis du vil lære dit barn det samme.

6. Gør jeres morgen roligere
Et uorganiseret hjem er en anden stressudløsende faktor for børn og det er især tydeligt om morgenen. Sørg for, at tilpasse jeres morgen så i undgår stress og jag. Husk på, at det er morgenen, der sætter tonen for resten af dagen.

7. Forbered dit barn på livets udfordringer

Mange børn bliver stressede på grund af frygten for at begå fejl. Lær dit barn at det er ok, at begå fejl og at ingen er perfekte. Ind i mellem skal der træffes nogle beslutninger og nogle gange træffer man de forkerte.

Hjælp dit barn til at lære at finde ud af det næste skridt efter en dårlig beslutning eller fejltagelse. Hjælp dem med at finde ud af, hvordan man kan løse det. Lære lektien og komme videre.



Tak fordi du læser mine indlæg, videresend det gerne, hvis du mener andre kunne have gavn af det.
Tilmeld dig nyhedsbrevet eller like Facebook siden, så du kan følge med i nyt ;)


fredag den 10. januar 2014

Sådan gør du hvis dit barn bliver mobbet

Mobning blandt børn er en grim og aggressiv adfærd, der er forsætlige, og som indebærer en ubalance i magt eller styrke. Et barn, der bliver mobbet kæmper en hård kamp for, at forsvare sig selv.
Normalt foregår mobning over tid. Mobning kan antage mange former: Slå, sparke og skubbe (fysisk mobning, drilleri eller øgenavne (psykisk mobning) herunder ligger også intimidering ved hjælp af fagter eller social udstødelse og at sende fornærmende/truende beskeder via telefon eller computer, typisk sociale medier (cybermobning).

Konsekvenser af mobning
Mobning kan have alvorlige konsekvenser. Børn og unge, der bliver mobbet er mere tilbøjelige end andre børn til:
- At blive deprimerede, ensomme, ængstelige
- At få lavt selvværd
- At være fraværende fra skole
- At føler sig syge
- og i yderste konsekvens at tænke på selvmord

Rapportering af mobning til forældre
Børn fortæller ofte ikke deres forældre, at de bliver mobbet. De er flove, skamfulde og bange for de børn der mobber dem. De kan også være bange for at blive kaldt en ”sladrehank”.
Hvis dit barn fortæller dig, at det bliver mobbet, har det taget en masse mod at gøre det. Og dit barn har virkelig brug for din hjælp til at få det stoppet.

Hvad gør du, hvis dit barn bliver mobbet?
1. Fokuser på dit barn.

Vær støttende og indsaml oplysninger om mobningen.

Bed aldrig dit barn om at ignorere mobningen. Barnet vil hurtigt opfatte det som om, at det er DIG der ignorerer det. Hvis barnet var i stand til blot at ignorere det, havde han eller hun sandsynligvis ikke ville have fortalt dig om det.

Bebrejd ikke barnet, der bliver mobbet. Du må ikke antage, at dit barn gjorde noget for, at fremprovokere mobning. Spørg aldrig: " Hvad gjorde du så, siden det endte sådan? "
Lyt omhyggeligt til, hvad dit barn fortæller dig omkring mobningen. Bed ham eller hende at beskrive, hvem der var involveret, og hvordan og hvor hver mobning episode skete. Eventuelt om der var andre børn eller voksne der hørte eller så det.

Forklar ham eller hende, at mobning er forkert, at det ikke er deres skyld, og at du er glad for at han eller hun havde modet til at fortælle dig om det. Spørg dit barn, hvad han eller hun mener der kan gøres for at hjælpe. Forsikre ham eller hende om, at du vil overveje hvordan det skal gribes an og at du vil lade ham eller hende det vide.
Hvis du er uenig med dit barn i hvordan han eller hun har håndteret mobbe situationen så kritiser det ikke.

Du må ikke opmuntre til fysisk gengældelse ("Bare slå igen!" ) som en løsning. Det vil ikke løse problemet og du risikerer, at det er dit barn der får ballade med lærerne.
Mærk efter dine egne følelser. En forælders beskyttende instinkter kan vække nogle stærke følelser. Det kan være klogt, at træde et skridt tilbage og overveje de næste skridt omhyggeligt.

2 . Kontakt dit barns lærer eller inspektøren
Forældre er ofte tilbageholdende med at rapportere mobning til skolen, men mobning kan ikke stoppes uden hjælp fra voksne.

Hold dine følelser i skak. Giv faktuelle oplysninger om dit barns oplevelse af, at blive mobbet, herunder hvem, hvad, hvornår, hvor og hvordan.

Understreg, at du ønsker at samarbejde med personalet på skolen for, at finde en løsning for at stoppe mobningen, af hensyn til dit barn samt andre elever.
Lad være med at kontakte forældrene til den elev, der mobber dit barn. Det er normalt en forælders første reaktion, men nogle gange gør det tingene værre. Det bør være skolen der tager den kontakt.

Forvent at mobningen stopper. Tal regelmæssigt med dit barn og med skolepersonale for at se, om den så også ER stoppet. Hvis det fortsætter, skal du tage kontakt til skolen igen.

3 . Hjælp dit barn bliver mere modstandsdygtig overfor mobning
Hjælp dit barn til, at udvikle talenter eller positive egenskaber. Foreslå gymnastik, håndbold eller andre sportsgrene, kunstaktiviteter eller evt. håndarbejde. Dette kan hjælpe dit barn være mere sikker blandt hans eller hendes jævnaldrende.
Opmuntre dit barn til at komme i kontakt med venlige elever i hans eller hendes klasse.

Hjælp dit barn med at møde nye venner uden for skolemiljøet. Et nyt miljø kan give en "frisk start" for et barn, der er blevet mobbet flere gange.

Lær dit barn sikkerhedsstrategier. Lær ham eller hende, at søge hjælp fra en voksen, når han eller hun føler sig truet af en anden elev. Lav eventuelt en aftale med en som han eller hun kan gå til for at få hjælp.

Og overbevis dit barn om, at rapportering af mobning ikke er det samme som at sladre.

Spørg dig selv, om dit barn bliver mobbet på grund af en indlæringsvanskeligheder eller mangel på sociale færdigheder? Hvis dit barn er hyperaktivt, impulsiv eller alt for snakkesalig, kan det være at det barn, der mobber, reagerer på grund af irritation.
Det retfærdiggøre ikke mobningen, men det kan bidrage til en forklaring på, hvorfor dit barn bliver mobbet.

Hvis dit barn nemt irriterer folk, så søg hjælp fra en rådgiver, så dit barn kan lære de uformelle sociale regler i hans eller hendes aldersgruppe.

”Ude godt, hjemme bedst”. Sørg for at dit barn har et sikkert og kærligt hjemme miljø, hvor han eller hun kan søge ly, fysisk og følelsesmæssigt.

Sørg altid for at have åbne kommunikationslinjer med dit barn.


Tak fordi du læser mine indlæg, videresend det gerne, hvis du mener andre kunne have gavn af det.
Tilmeld dig nyhedsbrevet eller like Facebook siden, så du kan følge med i nyt ;)